Berunsáddjim ja luonndoadnem Ájluovta skåvlån / Potesetting og naturbruk ved Drag skole

Dán gidá li skåvlå biebbmorutse læhkám sámeklássagij åvdåsvásstádus, ja juo åvddål gå muohta suttaj de álgadijma kåmpåsterikprossessav bokashivuoge baktu. Kåmpåstav jávijma ednamij, ja nav ednambakterijja barggagåhtin. Suohtas prosæssa l læhkám, ja boados dassta le tjáhppis ja buojdes mullde. Happsám lip, giedaj dåbddåm, ja vásedam lip gåktu biebbmorutse miesská ednamin – gånná mádo nav soapptsu!

Denne våren har samiskklassene på småtrinn ved Drag skole hatt ansvar for matavfallet på skolen, og allerede før snøen forsvant startet vi en komposteringsprosess etter bokashimetoden. Komposten ble så satt i kontakt med jordbakterier utover våren. Det har vært en artig prosess, der resultatet har blitt feit og svart matjord. Vi har luktet, kjent med fingrene, og fått erfare at matrester brytes ned til jord – som meitemarken stortrives i!

På samisk

Sæmmi bále berunijt biejajma vinndegijda ruohttsusittjat. Muhtem berunav sjævnnjadij biejajma, ja jáhkádisájt tjálijma dan gáktuj gåktu berunijn sjævnnjadisán gævvá. Vahkkosattjat dájt guoradalájma, ja alvaduvájma gå vuojnijma man guhka ruohtsa sjaddin dåj berunij vuosstij ma vinndegin jalggahin. Oahppam lip ahte sádjoberunijs berunsjaddo sjaddá. Sjaddo tjuovgav dárbaj, ja agev tjuovga vuosstij agŋá. Danen ruohta guhkku.

Dán vahko berunijt sáddjijma, ja nav vissjalit bargajma! Segadijma ietjama kåmpåsstamuldev sádduednamijn, ja dákkijt fiervás viettjajma. Dálla ávvudallap tjaktjaj doahpomij!

Sáme birrusav láhtjet

Diehtep man ájnas luonndoadnem la sáme nuoraj psykalasj varresvuohtaj. Danen tjalmostip sierraláhkáj sáme luonndomáhtudahkaj juo vuolemus dásij rájes. Tjavtjajt suojnnip ja båktep dádjadusáv makkir valjes luonndoresurssa suojne li, ja da máhtti aneduvvat aj ådåájggásasj gábmagijn. Adnep termajt diedulasjvuodajn, ja láhtjep birrusav sáme dádjadusá milta.

Dålåstallam le guovdátjin sáme kultuvras, ja nav aj bierri liehket oassen skåvlå ájádallamvuoges. Dålå birra tjåhkanip. Muhtema såhkåjt gåjkkådi, iehtjáda bårri, sæmmi båttå gå subtsastallap sihke suohtas ja balldaladde subttsasijt. Dát sjaddá ariednán gånnå oappe bessi sæbrrat ietjaska giehtoj. Sjaddá dárbbo buktet tjielgga sámástit, autentalasj dille gånnå sámegiella l ájnas vædtsak. Nav de báhkoboanndudahka lassánattjá. Oahppe ielvvi ietjasa rållav subtsastallen; gå moaddi li subttsasijt gæhttjaladdam, de vásedi man ájnas le subttsasa geldulasjvuoda åvddånimijn, poeŋŋajn ja låhpajt. Respånsså gulldaliddjijs, ja åhpadiddjes gut dilev stivrri, vaddá dádjadusáv gå li vuorbástuvvam. Dát vásádus, man vuosstij åhpadiddje diedulattjat stivrri, tjuovvu oahppev ietjá dilijda skåvllåbiejven, ja tjuosská juohkka åhpadusgiellaj.

Vádtsusa

Ájluovta skåvlån lip ájgij tjadá luondov adnám. Juohkka jage oahppe luondon vájaldi ietjaska nådijn hárddon. Dan láhkáj oahpástuvvi ietjama birrusij, ja oahppe bessi aj oahpástuvvat ietjaska kapasitehtajn. Gå oahppijn li buorre vásádusá luondon, ja åvdåsvásstádusájn ietjaska vuossav tsåggåt, de dan baktu iesjrádálasjvuohta, bierggim ja identitehttahábbmim dáhpáduvvá.

Skåvllåjahke le nåhkåmin, valla mij juo dálla ájádallap guhkep ájádusájt boahtte skåvllåjahkaj. Diehtep beruna mijáv tjaktjaj vuorddi, ja ávvudallap joarkátjit.

Ingrid Kintel, Marthe Mikkelsen, Bjørg Fagernes
aktan 1sA ja 1sB

På norsk

Parallelt med dette satte vi poteter til groing i klasseromsvinduene. Vi gjorde et forsøk med å gro noen poteter i mørket, og formulerte hypoteser på hva som kom til å skje med potetene i mørket. Disse undersøkte vi ukentlig og ble ganske overrasket over hvor lange groer de fikk i forhold til potetene som lå i vinduet. Vi har lært at av settpotetene vokser det en plante. Planter trenger lys, og strekker seg alltid mot lyset.

Denne uka ble det satt poteter, og det med stort engasjement! Vi har blandet matjorda vår med sandholdig jord, og hentet tang fra fjæra. Nå gleder vi oss til innhøstinga!

Skape rammer for det samiske

Vi vet at for samisk ungdom er naturbruk en særs viktig faktor for psykisk helse. Det gjør at vi allerede fra de minstre trinnene fokuserer særlig på tradisjonell samisk naturkunnskap. Vi sanker sennagress om høsten og skaper forståelse for at det er en naturressurs med egenskaper som gjør at de kan brukes – selv i moderne skotøy. Vi bruker begreper med bevissthet, og “rammer inn” situasjoner etter samisk forståelse.

Dålåstallam, å holde bål, er en sentral del av samisk kultur og må også være en del av skolens tenkning. Bålet er et samlingspunkt hvor noen tørker sokker, andre spiser, mens det fortelles humoristiske eller smånifse fortellinger. Det skapes en arena for deltagelse, hvor vi oppmuntrer elevene til å bidra med fortellinger de selv har hørt. Vi skaper et behov for å kunne et presist samisk språk, en autentisk situasjon der samisk er et nødvendig verktøy. Slik stimulerer vi til økt ordforråd. Elevene blir også bevisste sin rolle som forteller; etter å mange ganger å ha prøvd seg frem til hva som fungerer i en fortelling, så erfarer de at fortellingen må ha en spenningsoppbygging, et poeng, og en avslutning. Responsen fra lytterne rundt bålet, og læreren som styrer situasjonen, gjør at elevene forstår når de lykkes. Denne erfaringa, som lærerne bevisst styrer mot, vil elevene videre kunne ta med seg i egen tekstskaping og all øvrig læring.

Lang tradisjon

På Drag skole har vi lang tradisjon for bruk av naturen. Alle elever tas med på årlige turer med egen bør på ryggen. Slik bidrar vi til at de blir kjent med områdene rundt oss, og at elevene blir kjent med sin egen kapasitet i møte med naturen. Gode opplevelser i naturen, og ansvar for å pakke egen sekk stimulerer til selvstendighet og identitetsbygging.

Nå på tampen av skoleåret legger vi allerede de lange linjene for neste skoleår. Vi vet at potetene venter på oss til høsten, og gleder oss til fortsettelsen.

Ingrid Kintel, Marthe Mikkelsen, Bjørg Fagernes
med 1sA og 1sB